HVORDAN SPRANG JEG UD AF “SKABET”..?

4. december 2016

Hi Guys! Jeg har et emne vi skal snakke om i dag, og nok også igen heh.. Jeg har faktisk lavet et  par’ dele omkring det herinde før, og tænker at jeg vil lave et samlet lille indlæg omkring hvordan det skete. Jeg håber at i vil læse med og ha’ lidt forståelse for, at dette indlæg stadig er et meget personligt emne.



Jeg husker det stadig meget tydeligt og det var en periode i mit liv, som jeg aldrig glemmer for alt den modstand og had jeg gik igennem, hvilket jeg var helt sikker på, at det ville være nemmere men jeg tog fejl. Det hele startede med at jeg var i en tid hvor alt var træls og jeg kunne seriøst ikke finde mig selv. Jeg var 17 år gammel og det hele handlede om druk og alt andet var faktisk ligegyldigt. Jeg var faktisk træt af det hele og jeg kunne bare ikke finde ud af hvem jeg var længere. Jeg møder så denne fyr, som jeg komme helt vildt tæt på, som står i samme “båd” som mig selv, og vi bliver utrolig tætte og jeg blev rigtig glad for ham. Jeg er en person, som deler storset alt med mine nære og det var svært at holde dette hemmeligt! Jeg troede det ville være nemt – men jeg kunne ikke holde min glæde imellem ham og jeg. Jeg blev lidt fuld en aften, og en veninde jeg havde haft igennem mange år fortalte jeg det til. Jeg var så lettet og det var SÅ dejligt at jeg fucking endelig kunne indrømme at jeg var til mænd! Jeg blev helt høj af at fortælle det! Det var en hemmelighed jeg havde gået med i 17 år, så det var fucking dejligt. Sorry, at jeg bander men jeg havde det så fucking fedt lige der. Hun lovede selvfølgelig, ikke at sige det videre og så naiv jeg var, så troede jeg på det. Et par’ dage efter så ville jeg fortælle det til den “gruppe” jeg gik med af mine veninder, og jeg husker det så tydeligt. Det var en sommerferie, og jeg havde bare været der hjemme og jeg skrev så til en af dem, og forklarede at det var vigtigt og de kender mig jo så godt at de tænkte “det sikkert ikke vigtigt nok” men så mødtes jeg med to af dem til at starte med. Jeg blev ved med at holde det igen, og mit hjerte bankede voldsomt og jeg fik det virkelig varmt og til sidst kom det ud af min mund. De kiggede så på hinanden og fik mega meget ros og glæde.. De var helt oppe at køre og det gik helt amok nu hvor jeg husker det. Vi tog videre til de to andre, og igen fortalte jeg dem og der blev givet kram og massere af glæde osv. Jeg fortalte dem alle sammen, at jeg ikke ville ha’ det ud endnu og jeg regnede med at de ville forstå det. Men igen, så kan jeg sgu også forstå at man ikke kan holde på den slags helt stille med. Jeg er en person, som alle ved hvem jeg er, og folk har i mange år snakket om at jeg var til mænd, så historien var jo rigtig god. Jeg havde en mærkelig følelse i kroppen, og troede faktisk at nu skulle det hele nok gå igen! Jeg tog fejl. Min facebook profil blev bombet med beskeder “er du til mænd nu”? “fucking bøsse” jeg kunne blive ved. Det skal lige siges, at det er mennesker, som jeg har kendt i MANGE år, og venner der har stået ved min side længe. Jeg var fuldstændig knust, og jeg blev så ked af det fordi at det var så personligt, og de 5-6 stykker, som jeg havde fortalt det til var dem jeg virkelig stolede på af hele mit hjerte, og havde været i mit liv i mange år. Jeg havde ikke fortalt min familie det, og dem var jeg virkelig uvenner med lige der og boede jo hjemme. Men jeg husker faktisk, at jeg var pænt ligeglad og de havde nok også hørt det men de sagde ikke noget for jeg havde ikke sagt noget og de ville nok ikke indse det, så det var ikke noget problem omkring det. Jeg husker tydeligt, at jeg sagde “fuck jer alle sammen” jeg var i mit livs krise, og hvis folk havde et problem med at jeg endelig kom frem med det, så måtte de det, og det blev jeg nød til at tænke sådan, for at kunne være i det tror jeg. Hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg at jeg var dybt ulykkelig og bange. Jeg havde jo denne fyr, så vi havde hinanden i de hårde perioder, selvom jeg overhovedet ikke kunne vise min lykke med ham fordi jeg blev truet alle steder, og jeg mistede så mange venner det var helt vildt! Jeg forstod det overhovedet IKKE? Oveni det var det virkelig i langtid det var sådan og tror faktisk det var et helt år. Der kom blogs op af mig, billeder som blev skrevet med tekst om mig og det var der jeg kom på medicin og tog på, så folk havde virkelig meget at snakke om. Det skal lige siges, at der var fandme også mange herfra der støttede mig igennem den tid. Os nogen, som jeg ikke var venner med for det var helt voldsomt. Der var nye opslag hverdag herinde på facebook, og dem der stod mig meget tæt gik imod og jeg blev direkte syg i hovedet fordi det blev for meget. Jeg kan ikke huske hvordan det endte faktisk, men jeg er sikker på at jeg blev ved med at vise mig udenfor og ingen skulle tro at de kunne lad mig slå ud. Nu står jeg her, og har opnået mere end nogen af de tabere nogensinde kommer til og er glad for at jeg kom ud af skabet selvom det var den hårdeste måde. Jeg ved der sidder mange derude, som står og vil springe ud – min eneste råd er: lyt til dig selv, og find ud af om du er klar til det. Du skal ikke regne med at folk omkring der kan holde det tæt hvis du kommer frem til dem for jeg er sikker på, at det vil komme ud på den ene eller anden måde da det er noget spænende at snakke om. I velkommen til at kommenter herinde eller skrive på mail hvis vil. Jeg svare og lytter gerne! Blogges ved.


 ► FØLG MIG PÅ INSTAGRAM x FØLG MIG PÅ YOUTUBE x FØLG MIG PÅ SNAPCHAT

    Skriv en kommentar