STORY TIME: DER JEG STAK AF HJEMMEFRA..

Hey Sweeties! Da jeg har lavet par “Story Time“-videoer på min Youtube-kanal igennem tiden, så tænker jeg, at jeg nu vil prøve, at smide en op her på bloggen som et indlæg. Det er altid funny, at prøve noget nyt, og i denne omgang vil jeg fortælle lidt om dengang jeg stak af hjemmefra. Jeg griner af det den dag i dag og forstår ikke, at jeg ikke stoppede mig selv. Som jeg før har fortalt jer, så var jeg nok ikke en af Guds bedste børn, eller hvordan man nu kan sige det. Jeg var en bølle med stort B, og jeg har altid været røv ligeglad, selvom det ikke ligefrem har gavnet mig. Jeg traf de forkerte beslutninger. Jeg havde ADHD uden selv at være klar over det og i dag ville jeg da have ønsket, at nogle havde overvejet at give mig medicin allerede dengang. Havde man vidst det dengang, så havde de voksne måske også haft en bredere forståelse overfor, hvorfor jeg handlede som jeg gjorde, og var som jeg var. Men altså, nu skal dette indlæg ikke handle om det, så her er historien, om dengang jeg stak af hjemmefra.



Jeg husker, at vi var et par stykker, som alle gik i 7. klasse. Vi havde aftalt, at vi skulle drikke på en hverdag. – Ja, vi var lidt fucked, og det var simpelthen planen at vi skulle drikke os stang-bacardi på en legeplads. Alt skulle planlægges, så ingenting kunne gå galt. Ingen af os måtte egentlig drikke alkohol, men det var der ikke nogen der skulle bestemme, tænkte vi. Dengang gjorde vi altid det, at vi købte et par flasker Smirnoff vodka, som vi drak uden at blande det op med noget.. vi kendte ikke til, at man kunne blande det op med sodavand og juice. Derhjemme sagde jeg, at jeg ville sove ude, men det måtte jeg ikke – så jeg pakkede en idrætstaske med noget tøj, og så var jeg “på flugt”, haha! Jeg slukkede min telefon, og så begyndte vi ellers at drikke. Da aftenen var omme, sov jeg hjemme ved en veninde. Næste dag da vi skulle i skole, fandt vi ud af, at både politi, SSP og min mor var på skolen, da de ledte efter mig. Så jeg gemte mig. Jeg var SÅ bange, for nu havde jeg fucket det endnu mere op. Dog endte jeg ikke med at blive skældt ud, da min mor bare var utrolig glad for, at finde mig i god behold. Jeg fik bare og vide, at jeg aldrig måtte gøre det igen. Som sagt, så er det noget jeg kan ryste på hovedet over i dag og jeg håber, at I aldrig vil gøre det samme guys and girls. Jeg var en bølle! Blogges ved snart.. xo


► FØLG MIG PÅ INSTAGRAM x FØLG MIG PÅ YOUTUBE x FØLG MIG PÅ SNAPCHAT

    Skriv svar