Opdag

hemmelighed

BAG FACADEN / MY SECRET

 

Har vi ikke alle nogle gange en facade oppe? Det har jeg faktisk tænkt over længe nu. Jeg har selv haft en facade oppe engang, jeg synes egentlig  ikke at det er særlig fedt at skulle udgive sig for være en som man egentlig slet ikke er? Jeg skulle bare overleve og sådan var dét bare! Jeg må ærligt indrømme at jeg på ingen måde er flov eller bange for fortælle omkring mig selv. Det er en del af mig? og hvem jeg egentlig er? Ja, måske sidder der en masse smålig mennesker derude og griner ” oh my good ”  og siger en masse ting om min blog. Men ved i hvad? Jeg er så ligeglad!  Efterhården er jeg bare blevet ligeglad med folks snak, fok som har intet indhold livet og folk som bare skal snakke og det virkelig et skøn følelse af have! Jeg tror alle har et facade oppe, jeg har ihvertfald haft det engang, jeg var nok bange for at folk skulle sige at jeg var ” gay” eller den stil.. Det var også en kamp efter jeg kom frem med det og hvordan tingene blev, jeg har kæmpet mig frem, trådt på en masse mennesker og alligevel står jeg her idag. Jeg fortyrder ingenting af hvad jeg har gjort eller sagt engang, for det er fortid og måske skulle man tænke på hvorfor man gør’ som man gør? Ikke kom her og spil hellig og fortælle mig at i aldrig  har gjort nogle dumme ting.  Man gør’ som man gør’ af et årsag eller et grund og dér skal man så finde ud af hvad er problemet? Om man egentlig kan løse det? Jeg har lært at smide min facade væk, jeg blev nødt til det! Ellers vil jeg jo være kold og et ubehageligt menneske? Man bliver nødt til at bare være ligeglad med hvad andre synes om en eller  tænker om en. Man skal arbejde sig frem til og finde ud af hvem man er? Hvad man måske kunne la’ vær med at sige eller gør’ og finde en masse eksempler frem. Tit er det en årsag fra barndommen, jeg ret sikker på at jeg har mange svagheder fra dengang og det skal man arbejde hårdt på. Jeg gør’ mit forsøg.

 

foto 3 (21)

ONE OF MY BIGGEST SECRETS // MY SECRET

 

Jeg har en masse tanker omkring min fortid. Jeg må indrømme at dette indlæg betyder meget for mig. Jeg deler så meget om mig selv med jer og det er jeg bestemt glad for jeg gør. Jeg er ikke flov over hvem jeg er? Hvad jeg har gjort? Eller bange for at indrømme mine negative sidder? Jeg har snart blogget i 5 måneder på denne blog og jeg er bare blevet så glad for at blogge! Det virkelig blevet mit arbejde og mit liv på tekst. Jeg blogger om alt muligt og denne indlæg handler om en af mine værste nedture i mit liv – Som jeg faktisk gerne vil dele med jer. I januar 2011 ( præcis 3 år siden d. 28) Ændrede alt storset i mit liv! Det var en lørdag nat – spoler lige tiden tilbage til par dage inden. Jeg var gået hjemmefra og havde ikke lige det bedste forhold til min familie (hvilket jeg kommer til og blogge om senere) På det tidspunkt var mit liv helt sort, jeg kunne ikke finde rundt i mig selv længere. Jeg var næsten lige blevet 18 og alt ramlede sammen omkring mig. Jeg husker d. 28 januar som den værste dag i hele mit liv. Jeg var sammen med to veninder og en ven, vi sad på min (folkeskole) og besluttede os for at ryge hash. Jeg var 18? Og havde aldrig røget hash før? Og nu hvor alt var lort, så tænkte jeg, hvorfor ikke bare ryge og kom på andre tanker? Hvilket alle sagde man gjorde. Vi sad og røg, grinede og vi hyggede os. Men det varede ikke mange timer.. Jeg rejste mig op og startede med at blive et helt anden person over for de andre. Først troede de at jeg bare lavede sjov, hvilket de kender mig for. Men nej, jeg var faktisk ” besat” eller nemmere sagt ramt af en” hash – psykose” Jeg råbte og skreg og de andre kunne slet ikke kende mig. De blev så bange for mig og de vidste ikke hvad de skulle gøre af mig eller dem selv? Alt var som om jeg havde oplevet tingene før.. Det endte med jeg faktisk ville dø – så jeg gik baglæns og faldt over en hæk. Så lå jeg dér og råbte og pludselig kom der så to mænd? Jeg opfattede faktisk ikke hvad der forgik? Men det var så politiet. ( servilepolitiet) De tog mig med og jeg blev smidt ind på den lukkede. Efter det gik jeg i 4 måneder med angst anfald og kom på medicin, hvilket jeg stadig får den dag idag. Jeg tog på af det medicin og derfor blev jeg tyk. Jeg gav aldrig op og idag er jeg så lykkelig over jeg aldrig opgav håbet. Jeg fortryder ingenting, men jeg håber at i tænker over, når i vælger at ryge hash! Pas nu på! Ikke alle kan tåle det og jeg håber at i vil tænke over det. For ønsker ikke engang for min værste fjende, at skulle igennem det samme som mig. Håber at i forstår mig! xx Hamsa ( Ikke døm mig!!!c)  ♥