♡ HVORDAN SPRANG JEG UD AF SKABET..? (DEL 2)

(I KAN LÆSE DEL 1 AF “HVORDAN SPRANG JEG UD AF SKABET..?” LIGE HER)

Ham her fyren startet på skolen, og jeg synes bare at han var fucking cute! I husker vel ikke Arto? Der jeg gik 5, 6, 7 klasse var det nemlig en kæmpe hit, og dengang skrev man sammen der, eller messeager. Jeg synes virkelig at han var SØD! Men jeg blev faktisk fucking forvirret! Der jeg kom i 7 klasse, fandt jeg faktisk ud af at jeg også synes en anden pige var ret cute! Hvis jeg skal være helt ærlig ikke? Så tror jeg overhovedet ikke, at jeg havde fået nogen form for følelser for hende eller nogen andre piger! Jeg tror bare, at jeg synes at hun havde noget flot hår, også var hun så sød.. Måske var det, det som jeg blev “forelske”t i..? Men hun gad ikke, og vær’ kærester med mig! Haha! Når jeg tænker tilbage, så synes faktisk at det var ret sjovt. Jeg var allerede ret sikker på, at jeg var til mænd og jeg husker stadig at jeg sagde til mig selv “Du skal ALDRIG sige det til, og der sikkert var noget galt med mig” Det var som, at ha’ krig med mit indre jeg.. Jeg var jo på en måde stadig et barn, og når man er 12, 13, så fatter man jo ikke ligeså meget, som jeg gør’ idag sjovt nok? Jeg blev IKKE forelsket i ham her fyren, men jeg var vild med ham.. Jeg tænker ikke, at når man er så ung, som jeg var der, så er man altså ikke 110% forelsket i nogen? (det min mening, og andre har deres meninger) Jeg følte, at jeg havde godt styr på det her nu! Jeg skulle altså ikke være til mænd, og der jeg kommer fra en muslimsk familie, så det ikke tilladt at vær’ homoseksuel. Når folk spurgt ind til mig, om jeg var til fyre så sagde jeg altid “NEJ..!” Jeg var bare, som jeg var  sagde jeg altid, og inderste vil jeg da bare ønske, at man kunne sige “ja jeg er og hvad så..?” Det havde jeg altså ikke nosse til, som yngre. Jeg tænkt ikke, så meget over det når jeg var iblandt venner, og det er jeg faktisk glad for.. Men når jeg var alene, og tankerne bombe op var det et helved! Jeg følt, at jeg var alene med det her og hvad skulle jeg gøre? Jeg kunne ikke snakke med nogen om det, og jeg følt mig rastløs og sådan var det sgu bare i det år.. Det gik udover min skole, familie, venner og jeg var bare ensom uden, at vide det selv. Jeg føler ikke, at jeg løj for nogen som helst! Jeg føler mere, at jeg holdt på en BIG hemmelighed, og på en måde var en, som jeg faktisk ikke var? Selvom jeg føler, at jeg altid har været mig selv, så kan jeg også føle at jeg overhovedet ikke var mig selv.. Lyder lidt underligt ikke? Men hva så? Skulle jeg bare råbe, som barn at jeg var til fyre og blive endnu mere fucking mobbe med det? Jo ældre jeg blev, jo mere ulykkelig var jeg, og havde aldrig i mit liv regnet med, at jeg ville få sådan en kæmpe krise som teenager?! Hvad fuck skulle jeg gør? Jeg blev ondskabsfuld, og hadet alt og alle.. Jeg blev helt vildt ond overfor folk, jeg kunne ikke rumme noget som helst.. Stille og rolig bygge jeg et facade op overfor ALT! Der ingen der hverken skulle fortælle hvad jeg skulle gøre længere! Jeg droppe ud af skolen, og kørt mit helt egen show.. Idag vil jeg ønske, at jeg fik hjælp lige der.. Men hvordan skulle jeg hjælpes når jeg ikke vil ha’ hjælp? Jeg hadet jo ALT.. Udover mig selv! Jeg døjer lidt med det den dag idag, at jeg tror alle vil mig noget ondt.. (ej okay! Jeg hadet ikke mine nære veninder/venner der) De støtte mig VIRKELIG når folk råbt “bøsse Hamsa” Og tror, at de godt vist at jeg var til fyre.. For MANGE handle det bare, om tid? Ja.. Nogen skal jo sige det, at de godt vist jeg var – men hey? Er det dem, som har gået igennem alt det her? Det kan jeg sgu kun grine af. Jeg mistet mange mennesker omkring mig, og jeg var faktisk pisse ligeglad.  Jeg var en fucking såret dreng, som ikke vist hvad jeg skulle stille op med mit indre “dæmoner” så det gik jo bare udover folk.. Og får mig handlet det bare om, at ikke blive såret eller følt mig behandlet unfair… Så jeg fucket det altid op! Jeg tror jo, at alle ville mig noget ondt? Ingen forstod mig på det punkt, og jeg fortyder på ingen måde som jeg handlet dengang! Sorry.. Men uden alt det, så havde jeg aldrig stået her den dag idag.. Jeg har lært mine fejl på den hårdeste måde! Og jeg har taget alle mine kampe op selv (mener ikke vold) you know what i ment.

DET BLEV 2011 – MIT VÆRSTE ÅR I MIT LIV!

Jeg var lige blevet atten 3 måneder inden, og 2011 var skudt igang.. Jeg har skrevet, om en af min største hemmeligheder, som jeg oplevet d. 28 Januar 2011 i kan læse det (her) Jeg glemmer aldrig den nat.. Det vil faktisk betyde meget hvis i ville læse indlægge! Så vil i forstår resten af historien nemlig! Når.. Efter jeg oplevelsen blev midt liv smadret.. jeg gik fra, og ha’ det dårlig til, at hade livet endnu mere! Jeg fik angst andfalde, og det hele var fucking træls! Jeg kom på medicin, og desværre tog jeg på.. Det virkelig svært for mig, at skrive det her! Det var mit livs værste år, og bliver virkelig ked af det når jeg tænker tilbage til alt den modgang jeg fik.. Puha! Det blev sommerferie, og jeg havde været sammen med fyre der.. Men en, af mine tideligere veninder havde en ven, som åbenbart også var til fyre og han var ikke sprunget ud (det tror faktisk heller ikke, at han er den dag idag) Men jeg fik kontakt med ham sjovt nok.. haha! Han vist ikke, at jeg godt vist at han var til fyre, og jeg lod som om at jeg ikke selv var til mænd.. hah.. Omg! Fik lige smil på.. Nå men var en super lækker fyr dengang, og ved ikke hvordan han ser ud idag.. Men vi skrev sammen fucking meget, og han havde boede her i Holstebro, i et års tid på noget der hedder “sports-college” og det var jo lige blevet sommerferie der, så han var færdig efter det års tid, og vendte hjem til Århus igen.. Typisk ikke..? Jeg havde lige fået min aller første iPhone der, og var helt vild glad! Ja.. Jeg var ret stolt heh..! Vi skrev sammen hver aften, og snakket i telefon hele tiden.. Jeg blev ikke forelsket i ham – men jeg var blevet, SÅ glad for ham! Han var lige min type, og selvom jeg aldrig har fået sagt det til ham, så ændret han faktisk en kæmpe del, af mit liv. Han lagde korterne på bordet, og sagde at han var til mænd.. Det var virkelg en moment i mit liv, som jeg aldrig glemmer.. FOR ALLER FØRSTE GANG I MIT LIV, så skrev jeg sort, og hvidt til et menneske, at jeg også var til mænd.. Mit hjerte sad helt op i halsen!  Jeg havde ALDRIG gjort det før..?! OMG – tænk hvis han ikke var til fyre, og måske vil ødelægge mit liv, så alle vist at jeg var til mænd nu?! Jeg var så bange..! De minutter op til, at han svaret glemmer jeg aldrig!! Han svaret: ” Det ved jeg du er, og nu kan vi endelig være 110 % ærlig overfor hinanden” Det var crazy! Mit liv ændret sig lige der, jeg havde lige fortalt en af mine største hemmeligheder til et andet menneske.. wow! Jeg var til fest hos en veninde, og for første gang i mit liv fortalt jeg…….. Fortsættelse følger Del 3..